I mere end 120 år har Astellas udviklet lægemidler, der forlænger og forbedrer menneskers liv. Vi startede som to små japanske laboratorier, grundlagt i henholdsvis 1894 og 1923. I dag har Astellas en global tilstedeværelse og en arbejdsstyrke på 16.500 medarbejdere. Med vores nordiske kontor i København, er Astellas repræsenteret i hele Norden.
Astellas ønsker at forbedre den globale sundhed gennem videnskabelig innovation, og vi bidrager aktivt til at forme sundhedssystemet. Vores primære terapeutiske områder er urologi, onkologi og transplantation. Astellas vision er at være på forkanten med udviklingen på sundhedsområdet og skabe værdi for patienterne gennem innovativ forskning og videnskab.
Voksende fokus på onkologi
Onkologi er et af de mest specialiserede medicinske områder, og til trods for vigtige videnskabelige og teknologiske gennembrud, er mange former for kræft stadig vanskelige at behandle. Hvert år bliver mere end 40.000 danskere diagnosticeret med kræft . Heraf mister 15.700 personer livet til sygdommen.
Der er behov for nye og innovative behandlinger nu. I 2006, dedikerede Astellas sig til at bekæmpe kræft. Siden da, har vi udnyttet vores erfaring til at specialisere os indenfor onkologi, opbygge et robust forsknings- og udviklingsnetværk med fokus på onkologi og etableret strategisk samarbejde med ledende forskningsinstitutioner og industrien.
Astellas har i dag en voksende portefølje af behandlinger til kræft og banebrydende præparater under udvikling. Vores nuværende portefølje indeholder behandling til forskellige typer af kræft, herunder prostatakræft og en akut form for leukæmi. Vores kræftforskning fokuserer på de kræftformer, der er svære at behandle, og hvor patienterne i dag oplever et udækket medicinsk behov.
Udover udviklingen af nye behandlinger, arbejder vores forskere på en ny screeningsmetode, som tidligt kan identificere de mænd, der vil udvikle prostatakræft. Vi har derudover kliniske udviklingsprogrammer indenfor personaliseret kræftterapi.